Nævnsmøde: Referat august 2009
Referat af Nævnsmøde torsdag den 20. august 2009 kl. 11.00-15.00
Nævnets møde havde kun deltagelse af lærermedlemmerne, i deres egenskab af bedømmelsesudvalg for de indkomne ansøgninger om FKKs ph.d.-stipendier for 2009
1. Antal ansøgninger
Der var indkommet 22 ansøgninger, mod 18 i 2008.
2. Formalia omkring ansøgningproceduren.
Nævnet diskuterede indledningsvis generelle spørgsmål såsom anerkendelse af ikke-danske kandidatgrader, FKKs krav om at de indstillede ansøgninger skal vurderes ift. om de fremmer og styrker dansk forskning, samt procedure for underretning af de 8 udvalgte og de 14 ikke-udvalgte ansøgninger.
3. Krav til ansøgningernes indhold og udformning.
Nævnet diskuterede, hvordan man ved bedømmelsen skulle forholde sig til ansøgninger, der omgår kravet om projektbeskrivelse på max. 12.000 anslag, manglende specialeudtalelse for ikke-danske (og potentielt danske ansøgere fra nogle medlemsinstitutioner).
4. Udvælgelse af de 8 bedste ansøgninger.
Efter en indlende grovsortering i umiddelbart kvalificerede, betinget kvalificerede og ikke-kvalificerede, var der enighed om at indstille otte kandidater. De udvalgte fik en frist til 27. august til at indsende den endelige version af ansøgning. Efterfølgende meddelte én af ansøgerne, at hun havde opnået et ph.d.-stipendium, og en anden meddelte, at hun var blevet indstillet til FKK af et institutionelt forskeruddannelsesprogram. Bedømmelsesudvalget var enige om, ikke at supplere op til 8 indstillinger, og endte derfor med at indstille 6 til FKK.
Referent: Kim Schrøder