1. Formål og afgrænsning

Der oprettes efter aftale mellem undertegnede repræsentanter for de deltagende institutioner en national forskerskole i Medier, kommunikation og journalistik. Formålet med skolen er at koordinere fælles kurser og andre forskeruddannelses-aktiviteter inden for det medievidenskabelige område. Området organiseres som et tværfagligt netværk med fagligt centrum i de humanistiske og samfundsvidenskabelige aspekter af forskeruddannelsen i medievidenskab. Medievidenskab forstås i det følgende som omfattende alle aspekter af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i medier, kommunikation og journalistik (film, trykte medier, audiovisuelle medier, computermedier, organisations-kommunikation og læring og medier). Forskerskolen er åben for tværfagligt samarbejde med andre tilgrænsende fagområder, både mere formaliseret og i selve planlægningen af kursusaktiviteterne.

Forskerskolen har som sit kvalitative mål at:

• Styrke det tværfaglige netværk mellem skolens ph.d. stipendiater
• Øge kvaliteten af vejledning og kursusudbud
• Skabe større internationalt samarbejde mellem skolen og tilsvarende skoler eller netværk på nordisk, europæisk og nationalt plan

Forskerskolen oprettes som en national forskerskole for de danske institutioner, men det er desuden et af Forskerskolens centrale formål at blive associeret med og samarbejde med Nordiske forskerskoler og forskeruddannelsesnetværk på området, f.eks. Norfa-støttede netværk og forskeruddannelseskurser og samarbejde inden for det nye Øresunds Universitet. Skolen tilsluttes European Consortium for Communication Research (ECCR) og vil i øvrigt aktivt arbejde for associering med og udvikling af tilsvarende europæiske og internationale forskeruddannelses aktiviteter og netværk.

2. Ph.d. stipendiaternes tilknytning til skolen

De ph.d.stipendiater som er tilknyttet skolen, kan både være fuldfinansierede via universiteternes og fakulteternes basisbevillinger, via eksterne forskningsprojekt-midler, via FUR-midler eller de kan være samfinansierede. For alle ph.d. stipendiater gælder det, at de er indskrevet ved deres respektive universitetsinstitutioner, som således har det overordnede ansvar for deres økonomi og uddannelsesforløb (herunder vejledning og bedømmelse).

Indskrivning og udskrivning af skolen sker ved studiestart og afslutning. Basisbetalingen dækker ét studieår, og afregningen følger indskrivningsperioden. Dvs. man betaler relativt i forhold til antal måneder, som den studerende er indskrevet i de pågældende år.

FMKJ overtager således udelukkende ansvaret for skolens ph.d.stipendiater for så vidt angår kursustilrettelæggelse og -administration og for kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. Det sker efter en økonomisk model som er beskrevet nedenfor og godkendt af de deltagende institutioner. Det er endvidere skolens ansvar at sikre, udbygge og vedligeholde det nationale og internationale netværk og at skabe synergi og kontakt mellem de deltagende ph.d. stipendiater og deres vejledere. Skolen har ansvar for Webpage for skolen og for elektronisk opdatering af lister over deltagende institutioner og ph.d.’ere, herunder links til andre netværk.

3. Organisering og styrelsesforhold

3.1. Ansvarlig leder

Dekanen/Institutlederen på værtsfakultetet eller værtsinstituttet (in casu Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC), udpeger en ansvarlig leder, til hvem hun delegerer kompetence.

3.2. FMKJ-Repræsentantskab

Der nedsættes et repræsentantskab, som fungerer som rådgivende organ for forskerskolelederen. Repræsentantskabet fastlægger i sin forretningsorden, hvad der skal være dets rolle, herunder også hvorledes repræsentantskabet vælger medlemmer til det paritetiske nævn, jfr. nedenfor.

Repræsentantskabet består af en lærer og en ph.d.-stipendiat tilknyttet forskerskolen fra hver af de deltagende institutioner valgt af disse i henhold til hver institutions egne regler.

Repræsentantskaber svarer i styrelseslovsmæssig forstand til et rådgivende udvalg. I en analogi til Universitetslovens bestemmelser om institutbestyrelser og fakultetsråd kan et repræsentantskab beskæftige sig med overordnede spørgsmål og fastlægge rammer for forskerskolens virksomhed, hvorimod det klart er lederens ansvar, hvorledes den daglige drift af skolen foregår.

Lederen står formelt set kun til ansvar over for dekanen, men efter aftale med repræsentantskabet tillægges dette følgende funktioner og beføjelser:

Repræsentantskabet har følgende konkrete faste opgaver:

• At udpege medlemmer til FMKJ-nævnet
• At godkende det årlige budget og regnskab
• At godkende den årlige beretning
• At fungere som kontaktorgan mellem skolens ledelse og de indgående institutioner
• Repræsentantskabet høres om kursusplanlægning
• Repræsentantskabet høres om evaluerings- og kvalitetsudviklingsinitiativer
• Repræsentantskabet kan udtale mistillid til forskerskolens leder og indstille til værtsinstitutionens dekan at lederen udskiftes. Dekanen er ikke forpligtet til at følge denne indstilling

3.3 FMKJ-nævnet

Der nedsættes et paritetisk sammensat nævn, FMKJ-nævnet, jfr. Det generelle Forskerskole Regelsæts pkt. 4. Dette nævn sammensættes af 4 lærere og 4 ph.d.-studerende, som er tilknyttet forskerskolen. Nævnet vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer. Forskerskolens leder er født medlem og født formand for nævnet. Når nævnet er nedsat, sendes navnene på nævnets medlemmer til orientering for de deltagende institutioners ph.d.-studienævn. Institutionerne sender selv suppleanter ved mødeforfald i løbet af valgperioden.

Såfremt en institution, som er repræsenteret i nævnet i løbet af en periode, ønsker at skifte medlem i nævnet indtræder det nye medlem som institutionens repræsentantskabs-medlem. Repræsentantskabet skal godkende udpegningen af efterfølgeren til pladsen i nævnet.

Nævnet har følgende opgaver:

• Nævnet udarbejder forskerskolens studieprogram, som sendes til orientering for de respektive ph.d.-studienævn. Nævnet har ansvaret for udbud af kurser inden for forskerskolens faglige område.
• Nævnet høres alene om opslag og bedømmelses- og indstillingsprocedure af forskerskolens egne stipendier.
• Nævnet høres om stillingsopslag og om bedømmelses- og indstillingsprocedurer vedr. forskerskolens egne stipendier.
• Nævnet høres om skolens budget og økonomi
• Nævnet medvirker til udarbejdelsen af evalueringsprocedurer og kvalitetsudvikling af forskerskolens kurser og vejledning
• Nævnet medvirker ved indstillingen af forskerskoleleder
• Nævnet medvirker til udviklingen af internationale netværk og internationaliseringsstipendier
• Nævnets lærerrepræsentanter fungerer normalt som et indstillingsudvalg ved behandling og indstilling af ansættelse i ph.d. stipendier, som skolen er tildelt direkte ved ekstern finansiering

3.4. Værtsinstitutioner

Skolens institutionsadresse aftales for en 3-årsperiode ad gangen. KU, Institut for Film- og Medievidenskab påtager sig lederskabet fra 1/9 2001- 1/9 2004. Værtskabet skifter pr. 1/9 2004 til Århus Universitet, Institut for Informations. og Medievidenskab. Pr. 1/9 2007 skifter værtskabet til RUC, Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi. Repræsentantskabet afgør herefter de følgende værtsinstitutioner.

FMKJ-nævnet er på nyvalg ved hvert nyt institutionsskifte, mens repræsentantskabet konstitueres på ny 1/2 år før institutionsskifte, dvs. pr. 1/3 2004 og pr. 1/3 2007.

3.5 Administration og Web

Forskerskolelederen tager sig under ansvar over for nævnet og repræsentantskabet af den løbende administration, herunder oprettelsen af Web-side og e-post-lister mv. som løbende opdateres med samtlige indskrevne ph.d. studerende og deres vejledere og en nyhedsside til annoncering af kurser og andre oplysninger og links. Et separat link går til de nordiske og europæiske partnere. Lederen står for skolens ansøgninger om eksterne midler og koordinerer og tager på baggrund af FMKJ-nævnets indstilling initiativ til planlægning af kursusplan og andre aktiviteter. De lokale repræsentanter inddrages aktivt i ideer til og planlægning af kurser. Forskerskolelederen sørger endvidere for at forhandle med de enkelte institutionsledere om de økonomiske modeller for skolens drift. Lederen har ansvaret for skolens budget og regnskab. Begge dele forelægges FMKJ-nævn og repræsentantskab.

3.6 Opslag, bedømmelse og fordeling af skolens egne stipendier

Leder og FMKJ-nævn formulerer opslag af stipendier tildelt direkte til skolen, både de fuldfinansierede og de samfinansierede. Opslag formuleres normalt bredt inden for skolens område, og det skal fremgå af opslaget, at ansøgerne kan vælge indskrivningssted frit mellem forskerskolens deltagende institutioner.
Skolelederen fører forhandlinger med andre institutioner om vilkårene for de samfinansierede stipendier i samarbejde med FMKJ-nævnet og efter aftale med skolens repræsentantskab.

Forud for ansøgning af ph.d.-stipendier skal der foreligge en skriftlig accept af indskrivning fra den pågældende institution.

Lederen og FMKJ-nævnet indstiller til dekanen ved FMKJ’s værtsinstitutionen et tværinstitutionelt bedømmelsesudvalg (normalt nævnets lærerside) til at vurdere de indkomne ansøgninger. Bedømmelsesudvalget foretager den endelige indstilling af stipendiaterne til ansættelse.

3.7. Budget og økonomi

Finansieringen af forskerskolens aktiviteter hentes grundlæggende fra tre typer af finansiering:

• Midler fra Forskeruddannelsesrådet forskerskolepulje til ph.d. stipendier og administration og kursusvirksomhed
• Andre eksterne kilder.
• Midler fra de deltagende institutioners basisbudget til ph.d.stipendier.

Skolen forventes også at fortsætte såfremt der ikke længere kan opnås FUR-midler efter 2004.

Den del af skolens aktiviteter, som ikke kan finansieres via eksterne midler, finansieres efter en grundafgift pr. indskrevet ph.d. pr. år. Afgiften skal finansiere den del af infrastruktur og drift som ikke er dækket, kursusudgifter (rejse, ophold, administrative udgifter, materialer og udgifter for lærere og udenlandske oplægsholdere) for mindst et 5 ECTS point kursus (jvf. pkt. 4.1) og udgifter til vejlederseminarer, kvalitetsudvikling og internationalisering i et nærmere aftalt omfang.

FMKJ´s kurser afholdes i overensstemmelse med aftalen om et åbent marked for ph.d.-kurser i Danmark.

Den aftalte model for de første 3 år fremgår af bilag 1.

4. Forskerskolens faglige profil

Forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik dækker som allerede omtalt alle humanistiske og samfundsvidenskabelige aspekter af medievidenskab, dvs. de metodisk-teoretiske, historiske, analytiske og formidlingsmæssige aspekter af de trykte medier, radio, film, journalistisk formidling, computermedier, samt organisations-kommunikation og læring og medier. Skolen er således tværfaglig i selve sit videnskabelige fundament og trækker på f.eks. både sociologiske, kulturelle, æstetiske og sproglige traditioner inden for medievidenskab og kommunikation. Det er samtidig vigtigt at understrege, at skolen skal baseres på et dynamisk, tværfagligt princip, der hele tiden kan optage og videreudvikle konkrete kurser indenfor nogle få overordnede, men samtidig rummelige dimensioner og kategorier
Skolen sigter mod løbende at afholde kurser indenfor følgende overordnede dimensioner. De i parentesen angivne eksempler er ikke udtømmende, men angiver blot mulige undertemaer under de enkelte dimensioner, som typisk vil kunne danne rammen om konkrete kursusplaner:

• En medieteoretisk dimension (f.eks. visuel kommunikationsteori, genreteori, fakta-teori, fiktions-teori, film- og medieteori, etc.)
• En metodisk dimension (f.eks. kvantitative og kvalitative metoder, empirisk receptionsanalyse og deltagerobservation, tv-meter data analyse og brug, segmentanalyse, kvalitativ tekstanalyse og kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse etc.)
• En medieanalytisk dimension (f.eks. genreanalyse, stil og æstetik, diskursanalyse, billedanalyse, produktionsanalyse etc.)
• En mediehistorisk dimension (f.eks. film- og mediehistorie, mediehistoriske perioder, genrehistorie, stilhistorie, teknologihistorie etc.)
• En mediesociologisk og mediepsykologisk dimension (f.eks. receptionsanalyse og medieetnografi, institutionsanalyse, analyse af mediesubkulturer, populærkultur og avantgardekultur, kognitionspsykologi, psykoanalyse og medier, netværkssamfundets mediekultur etc.)
• En medieformidlings dimension (f.eks. av-formidling og retorik, multimediedesign og digital æstetik, formidling af medieforskning, medier, it og læring, journalistisk formidling etc.)

Det er skolens målsætning, at der indenfor det nationale forskerskoleprogram skal afholdes kurser, som inden for en treårsperiode dækket disse dimensioner. Skolen skal tilstræbe, at kurserne varetages via et tværinstitutionel lærersamarbejde, så alle tilknyttede lærerkræfters kompetence udnyttes bedst muligt. Men det skal samtidig tilstræbes, at der ved alle kurser deltager eksterne oplægsholdere fra Norden, Europa og den øvrige verden. Ph. D. stipendiater ved skolen kan frit deltage i kurser andre steder end ved skolen og opfordres desuden til at deltage så meget som muligt i internationale konferencer.

4.1 Beregning af kursuspoint

Kursusaktiviteter for skolens ph.d. stipendiater svarende til 1/2 årværk (840 t, 30 ECTS) takseres efter følgende normer:

• Deltagelse i kursus/konference uden forberedelse (antal mødetimer)
• Deltagelse i kursus/konference med forberedelse, f.eks. læsning af papers, artikler eller forberedelse af kritik (kursets timetal x 2)
• Deltagelse i kursus/konference med paper og anden aktiv forberedelse (kursets timetal x 4.5)

Skolens kurser omregnes til ECTS point efter følgende regnemodel (1 ECTS = 28 timer), dvs.:

1 årsværk (1680 tim.) lig 60 ECTS
1/2 årværk (840 tim.) lig 30 ECTS
1/4 årsværk (420 tim.) lig 15 ECTS
1/6 årsværk (280 tim) lig 10 ECTS
1/8 årsværk (210 tim) lig 8 ECTS
1/12 årværk (140 tim) lig 5 ECTS
1/16 årsværk (105 tim) lig 4 ECTS
1/32 årsværk (52.5 tim) lig 2 ECTS

Et normalkursus i FMJK varer 3 1/2 dage svarende til en timearbejdsindsats på 32 tim x 4.5 tim = 144 tim = 5 ECTS point

Bilag 1: Økonomi-model

Aftalt økonomisk model

Til dækning af mindst et 5 ECTS point kursus og øvrige driftsudgifter betaler hver af de deltagende institutioner følgende afgift pr. tilknyttet ph.d. pr. år:

8. 000 kr. i basal afgift