Roskilde Universitet
Kommunikationsvej 1,
Bygning 42.3
4000 Roskilde

Tlf: 46 74 26 92
Chris Holmsted Larsen
(Administration)

Tlf: 46 74 38 08
Kim Christian Schrøder
(Leder)

E-mail: fmkj@ruc.dk

FMKJ er en national forskerskole, der:
• Arrangerer ph.d.-kurser på
- internationalt niveau,
• Er vært for internationale
- gæsteforskere,
• Uddeler stipendier til skolens
- studerende,
• Har indstillingsret til
- Forskningsrådet for Kultur og
- Kommunikation.

Indkaldelse af ansøgninger til ph.d.-stipendier 2010-2012

(Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation)

English version: here

DEADLINE: Fredag den 7. AUGUST 2009

Ph.d.-stipendier fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) skal søges gennem et forskeruddannelsesprogram. Forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik (FMKJ) er sådan et program og indkalder hermed ansøgninger til FKK-stipendier til besættelse pr. 1. februar 2010 for en 3-årig periode.

Hvis man ønsker at ansøge FKK om et ph.d.-stipendium til et projekt, der ligger inden for FMKJ’s område, kan man derfor ansøge gennem FMKJ. Det er kun muligt at søge gennem ét forskeruddannelsesprogram. FMKJ udvælger dernæst de op til 8 ansøgninger, som forskerskolen kan indsende til FKK i 2009. Universitetsbaserede forskeruddannelsesprogrammer kan indstille op til fire ansøgninger til FKK.

Selv om man søger stipendiet gennem FMKJ, skal den ph.d.-studerende indskrives ved en ph.d. skole på et dansk universitet (på et institut, der er medlem af FMKJ-konsortiet). Se nedenfor, hvilke institutter, der er med i FMKJ-konsortiet.

Ansøgningsfrist: Fredag den 7. august 2009 kl. 12.00

For informationer om hvad der gemmer sig bag betegnelserne ’forskeruddannelsesprogram’, ’ph.d.-skole’ og ’forskerskole’, se nederst i dokumentet. Her findes også en fortegnelse over FMKJs medlemsinstitutioner og disses relevante ph.d.-skoler

Ansøgningens indhold og udformning

Ansøgningen til FMKJ skal indeholde følgende:

  1. Ansøgningsskema – forskningsrådets Skema 1, dog ikke punkterne 10 og 16, downloades: Her
  2. Projektbeskrivelse på højest 12.000 anslag inkl. mellemrum, noter og henvisninger; ekskl. litteraturliste. Det samlede antal anslag skal anføres sidst i projektbeskrivelsen.
  3. CV på højest en side
  4. Evt. publikationsliste
  5. Eksamensbevis eller sekundært komplet karakterudskrift
  6. Specialeudtalelse
  7. Skriftligt tilsagn fra den institution tilknyttet FMKJ, som ansøgeren ønsker at blive indskrevet på som ph.d.-studerende. Tilsagnet har form af et brev fra lederen af institutionens ph.d.-skole, typisk på fakultetsniveau.
  8. Skriftligt tilsagn fra hovedvejleder.

Af hensyn til FMKJ-sekretariatets behandling af ansøgningerne skal dokumenter og bilag ordnes i ovenstående rækkefølge og hæftes med ansøgningsskema og projektbeskrivelse forrest.

For yderligere oplysninger, se Forskningsrådets hjemmeside: Her

Vær især opmærksom på punkterne 2., 4.4, 5.1, 5.3, 6.1, 6.2 samt Bilag A

Procedure for ansøgning

Ansøgningen skal sendes i papirudgave til følgende adresse:

FMKJ
Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier
Roskilde Universitetscenter, Bygning 42.3
Kommunikationsvej 1
Postboks 260
4000 Roskilde

Ansøgningen skal indsendes i 5 eksemplarer og være sekretariatet i hænde senest fredag den 7. august 2009 kl. 12.00.

Bedømmelsesprocedure

FMKJs sekretariat kvitterer for modtagelsen af ansøgningen. Når forskerskolen har modtaget ansøgningerne fra potentielle ph.d.-stipendiater, nedsættes der et bedømmelsesudvalg, som udvælger de op til 8 ansøgninger, som FKK giver mulighed for, til fremsendelse til FKKs videre bedømmelse og afgørelse.

Den 20. august behandler FMKJs Nævn ansøgningerne og udvælger de 8 bedste projekter. De 8 udvalgte ansøgere får umiddelbart herefter mulighed for frem til 27. august at foretage mindre forbedringer af projektbeskrivelsen og skal udfylde punkterne 10 og 16 i skema 1, inden FMKJ sender den samlede ansøgning til FKK ultimo august. Ansøgere bedes derfor gøre opmærksom på, hvor de kan træffes efter nævnets beslutning den 20. august med henblik på færdiggørelse af den endelige ansøgning.

Alle ansøgere vil blive orienteret skriftligt om nævnets beslutning samt modtage en kort begrundelse.

Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, der skal være på kandidat-/masterniveau, skal anføre, om deres uddannelse/eksamen er godkendt som adgangsgivende til ph.d.-studier ved danske universiteter. De danske universiteters regler på området kan variere lidt. De kan findes ved at slå op på de hjemmesider om forskeruddannelse, hvor de danske universiteters humanistiske fakulteter informerer om deres regler for ph.d.-uddannelse.

Generelle informationer og retningslinier om, hvilke udenlandske universitetsgrader der anerkendes som adgangsgivende i Danmark, kan findes på CIRIUS’s hjemmesider:
“Slå op i landehåndbogen”: http://www.ciriusonline.dk/default.aspx?id=5749
“Database over tidligere Cirius-vurderinger”: http://www.ciriusonline.dk/Default.aspx?ID=1558
Man kan også kontakte Cirius telefonisk og få individuel vejledning.

Ordliste over institutioner der indgår i forskeruddannelse
Ph.d.-skoler:
Forskeruddannelse i Danmark er organiseret i Ph.d.-skoler, der typisk omfatter alle de faglige områder på et fakultet (eller i visse tilfælde: et institut). En ph.d.-skole er en administrativ enhed.

Forskeruddannelsesprogrammer: En Ph.d.-skole er en paraply over en række Forskeruddannelsesprogrammer, der på forskellige fagområder varetager den faglige del af forskeruddannelsen.

Forskerskole: Egentlig er denne betegnelse formelt set ikke længere gangbar. Men den bruges stadig om de nationale konsortier for forskeruddannelse, hvor en række universiteter er gået sammen om at servicere forskeruddannelsen på et fagområde, fx medier, kommunikation og journalistik. I officiel sprogbrug kategoriseres forskerskolerne som ’forskeruddannelsesprogrammer’.

Forskerskolen i Medier, Kommunikation og Journalistik er dannet som et konsortium af universitetsinstitutter, der i fællesskab udbyder ph.d.-kurser, er vært for gæsteprofessorer, indstiller ph.d.-projekter til forskningsrådene, osv. FMKJ har følgende medlemsinstitutioner:

Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet.
Instituttets ph.d.-skole har samme navn og ledes af lektor Keld Bødker, keldb@ruc.dk.
http://www.ruc.dk/cbit/Forskeruddannelse/
Instituttet er vært for FMKJ 2008-2011.

Institut for Medier, Erkendelse og Kommunikation, Københavns Universitet, med uddannelser i Film- og Medievidenskab og Retorik. Det humanistiske Fakultets Ph.d.-skole ledes af prodekan Mette Thunø, mette@hum.ku.dk. http://phd.hum.ku.dk/
Instituttet var vært for FMKJ 2001-2004.

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Samme Ph.d.-skole som den foregående.

Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School. Ph.d.-skolen i Organization and Management Studies ledes af lektor Maja Horst, mh.lpf@cbs.dk.
http://www.cbs.dk/forskning_viden/forskeruddannelser/forskerskoler/de_nye_forskerskoler/doctoral_school_of_organisation_and_management_studies

Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Det humanistiske Fakultets ph.d.-skole ledes af professor Johannes Wagner, jwa@sitkom.sdu.dk.
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Phd_humaniora.aspx

Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Det humanistiske Fakultets ph.d.-skole ledes af professor Ann Bygholm, ann@hum.aau.dk.
http://fak.hum.aau.dk/Doctoral-School-of-the-Humanit.740.0.html

Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet. Det humanistiske Fakultets ph.d.-skole ledes af Prodekan Johnny Laursen, hislau@hum.au.dk. http://www.humaniora.au.dk/phd
Instituttet var vært for FMKJ 2004-2007

Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen i Århus. Handelshøjskolens ph.d.-skole ledes af professor Hans Henrik Edlund, hhe@asb.dk
http://www.asb.dk/article.aspx?pid=2465

Comments are closed.