Det kvalitative, det kvantitative og deres eventuelle blandinger

19. – 20. november, 2009, Roskilde Universitet, Danmark

Kursets indhold og form

Forskningsprojekter om medier og kommunikation, der omfatter en eller anden form for empirisk feltarbejde, er nødt til at placere sig eksplicit i det metodologiske og epistemologiske landskab. Nogle erkendelsesinteresser kræver en udelukkende kvalitativ tilgang, mens andre lægger op til en rent kvantitativ tilgang. For atter andre er det oplagt at prøve at kombinere forskellige tilgange, og at bevæge sig ind i et multimetodisk og triangulerende metodologisk univers.
På dette kursus vil fire danske medie- og kommunikationsforskere fremlægge deres ideer om feltarbejdets metodologier til refleksion og diskussion.
Kurset veksler mellem oplæg m/ diskussion og øvelser/fremlæggelser, hvor deltagerne selv tager favntag med de metodiske udfordringer.

Tid og sted
Torsdag 19. november kl. 10.30 – fredag 20. november, kl. 16.00, 2009
Roskilde Universitet, Bygning/locale 44-3.01

Rejseanvisninger til RUC:

http://ruc.dk/ruc/omruc/ankomst/

Kursets undervisere

Klaus Bruhn Jensen, Københavns Universitet: Hvad + hvorfor = hvordan
Koblingen mellem teori og metode er en af de største udfordringer for både nybegyndere og erfarne forskere. Denne forelæsning giver et overblik de nødvendige valg – og nogle af valgmulighederne – med henvisning til to nøglebegreber: metodologi og epistemologi. Metodologien er forskerens handlingsplan, der omsætter et abstrakt formål til en konkret undersøgelsesstrategi. Epistemologien er den fortolkningsramme, som begrunder handlingsplanen – bevægelsen fra teori via metodologi til metode(r). Gennem konkrete eksempler kommer de svære valg til at fremstå lidt mindre vanskelige.

Bente Halkier, Roskilde Universitet: Udfordringer for kvalitativt feltarbejde
Oplægget handler om generalisering og validitet, når man bruger kvalitative metoder.  Vægten i oplægget bliver på bearbejdning af kvalitative data med et gennemgående empirisk forsknings-eksempel. Oplægget kommer omkring validitets-issues i relation til forsknings-design og analytisk generalisering, konkrete videnskabsteoretiske afvejninger i forhold til analytisk generalisering og data-typer, samt praktiske metodiske strategier til at producere forskellige måder at generalisere analytisk på.

Rasmus Helles, Københavns Universitet: Hvad vil det sige at arbejde kvantitativt?
Kvantitative metoder opfattes i mange sammenhænge som synonymt med komplicerede, statistiske metoder til behandling af spørgeskemadata. Fundamentet i kvantitativ analyse er imidlertid ikke statistik, men derimod kvantificering, dvs. udmålingen af et givet forhold på en eller anden skala: Hvor mange gange bliver radioavisen sendt i løbet af et døgn, hvor lang er en gennemsnitlig telefonsamtale etc. Rækken af kvantitative analysemåder omfatter talrige metoder til visualisering, sammenligning og vurdering af data, hvoraf kun en del fordrer kompleks statistik. Mange af disse metoder har oplagte anvendelser indenfor medieforskningen, både som analysemetoder, og som effektive formidlingsredskaber.
Foredraget præsenterer og eksemplificerer centrale metoder på et spektrum fra de enkle til de mere komplekse, og diskuterer de spørgsmål om validitet, generalitet og repræsentativitet, der knytter sig til de forskellige analyseniveauer. De fleste af de præsenterede metoder kan i princippet bruges på vidt forskellige typer af data, fra interviewtransskriptioner til spørgeskemaresultater – anvendeligheden afhænger imidlertid af, hvilke spørgsmål, man er interesseret i at besvare.”

Kim Schrøder, Roskilde Universitet: Hvor går egentlig grænsen mellem det kvalitative og det kvantitative?
Det er med det kvantitative og det kvalitative lidt som det er med yin og yang: De komplementerer hinanden, og trækker måske også lidt i hinanden – på den måde at kvalitative forskere ind imellem henfalder til kvantitative betragtninger, som deres analyse egentlig ikke giver mulighed for, ligesom kvantitative forskere, undertiden uberettiget, iklæder deres tal nogle fortolkningsmæssige gevandter, der overskrider grænsen til det kvalitative.
Oplægget lægger op til at lege på grænseområdet mellem kvantitativ og kvalitativ analyse, både for at skabe nye former for indsigt, og for i det hele taget at problematisere hvad der er ’kvalitativt’ og ’kvantitativt’.

Kursusprogram

Kl. 10.30-11 Ankomst

Kl. 11-12.30 Klaus Bruhn Jensen, Københavns Universitet: Hvad + hvorfor = hvordan?

Koblingen mellem teori og metode er en af de største udfordringer for både nybegyndere og erfarne forskere. Denne forelæsning giver et overblik de nødvendige valg – og nogle af valgmulighederne – med henvisning til to nøglebegreber: metodologi og epistemologi. Metodologien er forskerens handlingsplan, der omsætter et abstrakt formål til en konkret undersøgelsesstrategi. Epistemologien er den fortolkningsramme, som begrunder handlingsplanen – bevægelsen fra teori via metodologi til metode(r). Gennem konkrete eksempler kommer de svære valg til at fremstå lidt mindre vanskelige.

Tekst: Klaus Bruhn Jensen, ”New Media, Old Methods – Internet Methodologies and the Online/Offline Divide”, The Handbook of Internet Studies, Blackwell (in press).

Frokost

Kl. 13.30-15 Bente Halkier, Roskilde Universitet: Udfordringer for kvalitativt feltarbejde.

Oplægget handler om generalisering og validitet, når man bruger kvalitative metoder.  Vægten vil ligge på bearbejdning af kvalitative data med et gennemgående empirisk forsknings-eksempel. Oplægget kommer desuden  omkring validitets-issues i relation til forsknings-design og analytisk generalisering, konkrete videnskabsteoretiske afvejninger i forhold til analytisk generalisering og data-typer, samt praktiske metodiske strategier til at producere forskellige måder at generalisere analytisk på.

Tekst: Birgitta Höijer, ”Ontological Assumptions and Generalizations in Qualitative (Audience) Research”, European Journal of Communication, 23:3, 275-294.

Kl. 15.30-17.30 Øvelse: Design af feltarbejde

“Trekants”-interviews”: Deltagerne går 3 og 3 sammen, får 45 minutter i alt, og så skal den ene forklare sit projekt-design (stikord: videns-interesse, egen teoretiske/analytiske positionering i relation til eksisterende fagfelt(er), idéer om metoder til dataproduktion og -bearbejdning) for den anden, mens den tredie tager noter og tid. Dette skifter to gange, så alle kommer igennem – hver på et kvarter. Derefter skal hver kunne fremlægge en andens analytiske design (nemlig det man har taget noter til) i korte træk for den større gruppe, som så kan reflektere med.

Hjemmearbejde til øvelsen

Hver deltager udarbejder på forhånd et oplæg på ca. 2 sider, der ikke skal udleveres til de øvrige deltagere, men blot udgøre et note-sæt, som den enkelte kan støtte sin fremlæggelse på.

Kl. 18            Spisning i Roskilde, tæt ved stationen

Fredag den 20. november

Kl. 9-10.30 Rasmus Helles, Københavns Universitet: Hvad vil det sige at arbejde kvantitativt?

Kvantitative metoder opfattes i mange sammenhænge som synonymt med komplicerede, statistiske metoder til behandling af spørgeskemadata. Fundamentet i kvantitativ analyse er imidlertid ikke statistik, men derimod kvantificering, dvs. udmålingen af et givet forhold på en eller anden skala: Hvor mange gange bliver radioavisen sendt i løbet af et døgn, hvor lang er en gennemsnitlig telefonsamtale etc. Rækken af kvantitative analysemåder omfatter talrige metoder til visualisering, sammenligning og vurdering af data, hvoraf kun en del fordrer kompleks statistik. Mange af disse metoder har oplagte anvendelser indenfor medieforskningen, både som analysemetoder, og som effektive formidlingsredskaber.

Foredraget præsenterer og eksemplificerer centrale metoder på et spektrum fra de enkle til de mere komplekse, og diskuterer de spørgsmål om validitet, generalitet og repræsentativitet, der knytter sig til de forskellige analyseniveauer. De fleste af de præsenterede metoder kan i princippet bruges på vidt forskellige typer af data, fra interviewtransskriptioner til spørgeskemaresultater – anvendeligheden afhænger imidlertid af, hvilke spørgsmål, man er interesseret i at besvare.”

Tekst: Norman W.H. Blaikie, ”A Critique of the Use of Triangulation in Social Research”, Quality & Quantity 25:115-136, 1991.

Kaffe

Kl. 11-12.30 Kim Schrøder, Roskilde Universitet: Hvor går egentlig grænsen mellem det kvalitative og det kvantitative?

Det er med det kvantitative og det kvalitative lidt som det er med yin og yang: De komplementerer hinanden, og trækker måske også lidt i hinanden – på den måde at kvalitative forskere ind imellem henfalder til kvantitative betragtninger, som deres analyse egentlig ikke giver mulighed for, ligesom kvantitative forskere, undertiden uberettiget, iklæder deres tal nogle fortolkningsmæssige gevandter, der overskrider grænsen til det kvalitative.

Oplægget lægger op til at lege på grænseområdet mellem kvantitativ og kvalitativ analyse, både for at skabe nye former for indsigt, og for i det hele taget at problematisere hvad der er ’kvalitativt’ og ’kvantitativt’.

Tekst: Kim Christian Schrøder, ”Mapping European Identities: A Quantitative Approach to the Qualitative Study of National and Supranational Identities”, in I. Bondebjerg & P. Golding, eds., European Culture and the Media, Bristol:Intellect Books 2004.

Kl. 13.30-ca.16 Øvelse: ”Den største metodiske udfordring for mit feltarbejde?”

Hjemmearbejde: Hver deltager forbereder et oplæg af ca. 5 minutters varighed, tilmundtlig præsentation.

Download artikler

A critique of the use of triangulation in social research

European culture and the media

New media, old methods – internet methodologies and the online-offline divide

Ontological assumptions and generalizations in qualitative research

ECTS

1½ ECTS
Deltagelse forudsætter, at hver deltager læser kursuskompendiet (indeholder 4 tekster) og på forhånd udarbejder sit bidrag til øvelserne Dag 1 og Dag 2.

Tilmelding

Tilmelding til FMKJs sekretariat, fmkj@ruc.dk., senest mandag 19.2. oktober 2009. Tilmelding sker ved at udfylde tilmeldingsblanketten, og sende den til fmkj@ruc.dk. Blanketten finder du her

Deltagelse i kurset er gratis for ph.d.-studerende indskrevet ved danske forskerskoler. FMKJ betaler rejse-, forplejnings- og opholdsudgifter (evt. hotel) for ph.d.-studerende, der er indskrevet ved FMKJ. Der vil blive arrangeret fælles aftensmad torsdag.

Yderligere informationer om det praktiske arrangement: FMKJ-sekretæren, fmkj@ruc.dk, eller telefon 4674 3213. Om kursets faglige indhold: Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk eller 46743808.